Print

Rusmiddelcenter Skive tilbyder hjælp til dig som pårørende

Erfaring viser, at pårørende spiller en stor rolle i forhold til den afhængiges mulighed for at blive og forblive ædru / clean.

Derfor vil vi give dig som pårørende til en afhængig et tilbud med fokus på viden og netværksopbygning med andre pårørende til misbrugere.

Hvordan foregår pårørendeforløbet?
Pårørendeforløbet er inddelt i fem moduler fordelt på 10 uger, hvor fokus er at give viden omkring de emner, der er vigtige i forhold til det at være pårørende til en misbruger.

Indholdet vil blandt andet være;
Afhængighed, medafhængighed, senabstinenser og tabu
Familiemønstre og dynamikker samt kommunikation
Personlighedens opbygning, forsvarsmekanismer og følelser
Forandringscirklen, at tage ansvar, sige fra og ens egen andel

Pårørendeforløbet vil primært være undervisningsorienteret, og der vil løbende komme nye pårørende i gruppen.

Hvad foregår, inden jeg starter i pårørende forløbet?
Hvis du ønsker at deltage i pårørendegruppen, skal du tage kontakt til Rusmiddelcenter Skive, hvor du vil blive tilbudt en samtale ved en konsulent, der herefter kan visitere dig til pårørendegruppen.

Du vil blive registreret som bruger af pårørendetilbuddet, hvor gruppelederne løbende vil have notatpligt i forhold til forløbet.

Rusmiddelcenter Skive har tavshedspligt, men har samtidig et særligt fokus på børnefamilieperspektivet. Det betyder, at vi har en skærpet underretningspligt i forhold til børn og unges trivsel.

Hvem kan deltage?

 
Alle voksne pårørende til en alkohol- og eller stofmisbruger, der er bosat i Skive Kommune kan deltage i pårørende-gruppen. Det er ikke et krav, at den misbrugende skal være tilknyttet rusmiddelcentret.



Hvornår foregår pårørende- forløbet?


Pårørendegruppen mødes: 

Torsdage kl. 15-17
og startes op når der er 5 deltagere

Det forventes, at du passer dine aftaler med gruppen og giver besked ved nødvendigt fravær senest samme dag kl. 12.00



Yderligere spørgsmål


Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte din kontaktperson eller en af gruppelederne:

Jytte Pilgaard
tlf.: 24 87 86 97
mail: jypi@skivekommune.dk

Camilla Stage
tlf.: 51 34 71 91
mail: cast@skivekommune.dk

Skive Kommune logoSkive.dk logo